23. februar 2014

Forskellige måder at flytte på

Flytning uden professionel hjælp
Flytning med professionel hjælp



_________________________________________________________________


Flytning uden professionel hjælp


Flytte selv - Du gør det hele

Vælger du at flytte selv uden hjælp fra professionelle flyttefolk, gør du selv alt arbejdet.
Det kræver ofte at du har gode venner der kan hjælpe ... men det kan også være rigtig hyggelig, og give en god flyttefest bagefter :-)

_________________________________________________________________________________


Flytning med professionel hjælp

Uanset flyttemåden skal du være indstillet på, at afregningen skal ske kontant og med det samme, når flytningen er udført. Det er en god idé at vælge et flyttefirma, der er medlem af Dansk Møbeltransport Forening – bl.a. fordi medlemmerne skal tilstræbe at uddanne medarbejderne til flyttearbejdet.

Delvis flytte-selv   Firmaet kører på timebetaling

Vælger du den billigste måde at flytte på med professionel hjælp, nemlig delvis flytte-selv, står du selv for anskaffelse af flyttekasser, nedpakning m.v.
Den professionelle hjælp består i, at flyttemænd bærer ting ud og ind og står for transporten.
Denne form for flytning afregnes som regel efter timebetaling og antal kørte kilometer.

Almindelig flytning - Firmaet bærer og kører

Ved den almindelige flytning leverer flyttefirmaet kasserne, står for selve flytningen og henter kasserne igen efter flytningen. Du står selv for at pakke bohavet ned og pakke det ud igen.

Totalflytning -  Firmaet står for alt

En såkaldt totalflytning er den nemmeste og også dyreste måde at flytte på. Her står et flyttefirma for alt. Firmaet leverer alle materialer, der skal bruges til flytningen, emballerer og pakker indboet og står for selve flytningen. Hvis det er nødvendigt, kan flyttefirmaet også afmontere fx lamper, tv og hvidevarer og montere dem igen i den nye bolig. Nogle firmaer kan også hyres til at gøre rent, male og tapetsere boligen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar